Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/bilplejeeksperten.dk/public_html/wp-content/plugins/scanpay-for-woocommerce/includes/OrderUpdater.php on line 238
Soft 99 Arkiv | Bilpleje Eksperten - Bilplejecenter og Webshop

Soft 99

Soft99 – Højteknologiske produkter fra Japan!

Grundlagt i Ozaka, Japan i 1954 – er Soft99 Japans vel nok største producent af bilplejeprodukter og tæller på verdensplan små 800 ansatte. De har en lang historie bag og er et af østens førende producenter af bilplejeprodukter.

I dag ligger hovedkontoret fortsat i Ozaka, mens Soft99 har store filialer i både Tokyo og 4 andre byer. Produktionen foregår på deres fabrik i Sanda, og distributionen af produkter fra Japan sker fra logistikcenteret i Kobe.

Soft99 er efterhånden et velkendt brand i Europa. Men det er først inden for det sidste årti, at de for alvor har fået slået døren ind. Og det er ikke kun hos weekend-krigerne. I dag bruger mange professionelle, specielt deres beskyttelsesprodukter, i deres services.

Teknologi og overlegen udvikling
Soft99 produkter er teknisk avancerede produkter, men er super lette at bruge. Og frem for alt, så slår de på prisen rigtig mange andre produkter på markedet i hver deres respektive klasser.

Når du tager et af deres beskyttelsesprodukter i hånden, så vil du ofte stå med et produkt som er PTFE-baseret. I direkte-let-forståeligt-sprog, så indeholder mange af beskyttelsesprodukterne Teflon. Du kender sikkert teflon fra den belægning som er på dine gryder og stegepander. Helt lavpraktisk, er det denne teknologi at Soft99 arbejder med – og det fungerer i praksis fuldstændig fantastisk.

Hydrofobisk / Høj glans / Let vedligeholdelse / Skarpe priser
Det er nøgleordene. Deres populære produkter er alle produkter som først og fremmest er ekstremt gode til at afsky vand og skidt. Det betyder at du altid har en glansfuld overflade og det gør den efterfølgende vedligeholdelse af din lak utrolig nem.

Ta ikke fejl af de lidt skæve indpakninger. Deres produkter slår flere andre samligenlige produkter på både pris og performance. Og det er ikke ubetydeligt i et marked med mange producenter og produkter !